Låneomlægning kan være en fordel, hvis man ønsker lavere rente eller bedre vilkår på sit lån. Mange vælger det, når renten falder, eller når økonomien ændrer sig. Men det er vigtigt at forstå omkostningerne, før man træffer beslutningen om at omlægge.
Prisen på låneomlægning varierer afhængigt af typen af lånet og bankens gebyrer. Man skal tage højde for tinglysningsafgift, kursskæring og eventuelle indfrielsesgebyrer. Derfor er det nødvendigt at regne på, om omlægningen giver en reel økonomisk gevinst på længere sigt.
Hvilke gebyrer tager banken ved omlægning?
Når man omlægger et lån, betaler man altid gebyr til banken for arbejdet. Banken håndterer de praktiske dele, som udarbejdelse af dokumenter og ændringer i lånevilkår. Gebyret kan variere, men det er en fast del af omlægningsomkostningerne.
Foruden bankens gebyr kan der komme omkostninger til kursskæring, hvis obligationerne sælges under kurs 100. Det betyder, at man betaler ekstra, fordi salgsprisen er lavere end lånets pålydende værdi. Denne udgift kan have betydelig indflydelse på totalprisen.
Nogle banker tilbyder at indarbejde gebyrerne i det nye lån. Det gør det lettere at håndtere udgiften, men man betaler så renter af beløbet fremover. Derfor er det altid en fordel at undersøge, hvad banken præcis tager for en omlægning.
Hvad koster tinglysning af nyt lån?
Når man omlægger et lån, skal det nye lån tinglyses. Staten opkræver tinglysningsafgift, som består af en fast pris plus en procentdel af lånebeløbet. Denne afgift udgør en væsentlig del af de samlede omkostninger ved en omlægning.
Den faste del af afgiften er ens for alle, mens den variable afhænger af lånets størrelse. Jo større lånet er, desto højere bliver tinglysningsafgiften. Derfor er det vigtigt at medregne denne post i beregningen, når man overvejer at omlægge sit lån.
For mange kan tinglysningsafgiften virke høj, men den er uundgåelig, når man tager et nyt lån. Det kan dog stadig betale sig at omlægge, hvis rentebesparelsen på sigt overstiger de omkostninger, der følger med tinglysningen af lånet.
Hvordan påvirker kursskæring de samlede udgifter?
Kursskæring opstår, når obligationer sælges til en kurs under 100. Det betyder, at man får færre penge for obligationerne, end de oprindeligt repræsenterede. For låntageren kan det føre til ekstra omkostninger, som øger prisen for en låneomlægning.
Størrelsen af kursskæringen afhænger af markedsforholdene på tidspunktet for omlægningen. Jo lavere kursen er, desto dyrere bliver omlægningen. Derfor er det vigtigt at vælge et tidspunkt, hvor markedet giver en kurs, der ikke forringer gevinsten væsentligt.
Selvom kursskæring kan gøre omlægningen dyrere, kan det stadig være en fordel, hvis man opnår en markant lavere rente. Derfor bør man altid se på de samlede tal i beregningen, før man afviser eller gennemfører en omlægning af sit lån.
Hvad koster det at indfri lånet før tid?
Hvis man ønsker at indfri sit lån før tid, kan det medføre ekstra udgifter. Mange lån har indfrielsesgebyrer, som banken opkræver for at dække tab ved den tidligere tilbagebetaling. Disse gebyrer er en del af omkostningerne ved låneomlægning.
Udgiften kan variere alt efter lånetype. Rentetilpasningslån har typisk lavere indfrielsesomkostninger, mens fastforrentede lån ofte er dyrere at indfri. Derfor bør man sætte sig ind i reglerne for sit specifikke lån, før man beslutter at omlægge.
I nogle tilfælde kan det stadig betale sig at indfri lånet, selvom gebyret er højt. Hvis den fremtidige besparelse overstiger udgifterne, er det en fordel at omlægge. Derfor er det vigtigt at sammenholde gebyrerne med den langsigtede økonomiske gevinst.
Hvordan beregner man den samlede omkostning?
For at få et klart billede af, hvad låneomlægning koster, bør man samle alle poster. Det omfatter bankgebyrer, tinglysningsafgift, kursskæring og eventuelle indfrielsesgebyrer. Når alle omkostninger er med, kan man sammenligne dem med de forventede besparelser.
Banker og realkreditinstitutter tilbyder ofte beregningsværktøjer, der giver et overblik. Her kan man indtaste sine oplysninger og få en beregning af de samlede omkostninger. Dette gør det lettere at vurdere, om omlægningen reelt vil give en økonomisk fordel.
Det er vigtigt at være realistisk, når man beregner udgifterne. Man bør ikke kun se på de direkte besparelser, men også på hvor hurtigt omkostningerne kan tjenes hjem. En nøjagtig beregning giver det bedste grundlag for en fornuftig beslutning.
Hvornår kan låneomlægning betale sig økonomisk?
Låneomlægning kan betale sig, hvis den lavere rente eller de bedre vilkår giver en besparelse, der overstiger omkostningerne. Man bør derfor nøje vurdere, hvor stor forskel omlægningen gør på de månedlige ydelser, og hvor hurtigt man kan tjene udgifterne hjem.
Hvis man planlægger at blive i sin bolig i mange år, kan en omlægning være ekstra attraktiv. Den langsigtede besparelse bliver større, fordi udgifterne fordeles over en længere periode. Dermed kan de samlede omkostninger opvejes af en stabil lavere ydelse.
Omvendt kan omlægning være mindre fordelagtig, hvis man overvejer at flytte inden for få år. I så fald kan man risikere, at omkostningerne ikke når at blive dækket. Derfor er tidshorisonten en vigtig faktor, når man gør sig tanker om en omlægning.